Vi har samlet 16 whiteboard tavler fra 5 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 5 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En whiteboard tavle er en glat, hvid skriveflade, du kan skrive på med tuscher og tørre af igen. Det lyder simpelt, og netop derfor bliver mange købt forkert: to tavler, der ligner hinanden på et produktbillede, kan være bygget af vidt forskellige materialer og holde i henholdsvis et halvt år og tyve år. Forskellen ligger i overfladen, i rammen og i, hvor meget der bliver skrevet på tavlen.
Inden du sammenligner priser, er det værd at gøre tre ting klart: hvor ofte tavlen skal bruges, om der skal hænge magneter på den, og hvor den skal sidde. De tre svar afgør stort set alt andet.
Overfladen er det, du betaler for, og det, der bestemmer levetiden. Der findes i praksis tre hovedtyper på markedet.
Den mest udbredte type i hjemmet og på mindre kontorer. Et stålblik med en malet overflade — magnetisk, let og forholdsvis billigt. Ulempen er, at lakken slides. Skriver du samme sted hver dag, eller lader du tusch sidde længe, begynder fladen med tiden at holde på skyggerne af det, der har stået der.
Her er glaslaget brændt på stålet ved høj varme. Overfladen er hård, ridsefast og tåler daglig brug i mange år uden at blive grå. En emaljeret whiteboard tavle koster mere, men er typisk det rigtige valg til et mødelokale, et klasseværelse eller et hjemmekontor, hvor der skrives hver dag.
Glastavler er nemme at rengøre og bliver ikke misfarvede, men de er tunge, og de billigste er ikke magnetiske. Melamin er den letteste og billigste løsning, ofte uden magnetisk bagside. Melamin er fint til lejlighedsvis brug, men slides hurtigt, hvis tavlen bruges dagligt.
Magnetisk er ikke det samme som magnetisk nok. En tavle med tyndt stålblik holder på lette papirark, men slipper, når du hænger en tyk mappe op. Er tavlen bygget op om en plade af træ eller melamin uden stål, virker magneter slet ikke — og det står ikke altid tydeligt i beskrivelsen.
Skal tavlen bruges til at hænge sedler, tegninger, mødeplaner eller madplaner op, så vælg en magnetisk model og regn med, at du også skal købe magneter. De runde plastmagneter, der ofte følger med, er svage. Stærke neodym-magneter holder væsentligt bedre, men kan ridse en lakeret overflade, hvis du trækker dem hen ad tavlen.
Den hyppigste fortrydelse er, at tavlen blev for lille. Skrift i en størrelse, alle kan læse, fylder mere, end man tror, og en tavle på en halv meter er hurtigt fyldt af tre punkter. Skriver du stående i et mødelokale, er en bred tavle næsten altid bedre end en høj — du kan ikke nå toppen af en høj tavle alligevel.
Mål væggen, og husk plads til rammen og til en tuschholder. Skal tavlen hænge over et skrivebord, så tag højde for stikkontakter, hylder og lamper. Tavler i store formater bliver desuden tunge, og de skal transporteres — tjek pakkens mål, hvis den skal ind ad en smal dør eller op ad en trappe.
Rammen er ikke pynt. Den holder tavlen plan og forhindrer, at pladen bøjer sig over tid. En aluminiumsramme er standard og fuldt tilstrækkelig; plastrammer i den billige ende har det med at knække ved hjørnerne under transport. Se især efter, om hjørnebeslagene er af metal eller plast.
Ophænget afgør, om tavlen sidder lige. De fleste whiteboard tavler leveres med beslag til væggen, men skruerne og pluggene, der følger med, passer sjældent til alle vægtyper. Gips, letbeton, tegl og træ kræver hver sin løsning, og en stor tavle på en gipsvæg skal have beslag beregnet til det. Er du usikker på, hvad væggen er lavet af, eller hvad den kan bære, så få det afklaret af en fagperson frem for at gætte.
Skal tavlen kunne flyttes, findes der flere alternativer til den væghængte:
Er tavlen mobil, så kig på foden. En smal fod tipper let, når nogen læner sig ind over tavlen, og hjul uden bremse gør, at tavlen triller væk, mens du skriver. Bremsbare hjul er en billig detalje, der gør stor forskel i praksis.
Tuschen har lige så meget at sige for oplevelsen som selve tavlen. Brug altid tuscher, der er beregnet til whiteboard — permanente markers og almindelige filtpenne kan sætte sig fast i overfladen. Sker det alligevel, kan man ofte skrive hen over med en whiteboardtusch og tørre begge dele af, men det virker ikke på alle overflader, og en slidt lak kan tage varigt skade.
Regn med at købe tuscher, svamp og rens ved siden af. Tuscher tørrer ud, hvis hætten sidder løst, eller hvis de opbevares stående med spidsen opad. Læg dem vandret. Tørresvampe med filt gør et bedre stykke arbejde end en køkkensvamp, og de skal skiftes, når de er mættede af farve — ellers smører de bare tuschen ud.
De fleste problemer med grå eller skyggede tavler skyldes ikke dårlig kvalitet, men rengøring. Tør tavlen af regelmæssigt, ikke kun når den er fuld. Tusch, der har stået i uger, binder sig til overfladen og bliver sværere at fjerne, jo længere den bliver siddende.
Brug en tør svamp til daglig og en whiteboardrens eller en let fugtig klud, når tavlen begynder at se mat ud. Undgå skuresvampe og skrappe midler på lakerede overflader — de ridser lakken, og en ridset tavle bliver hurtigt umulig at tørre helt ren. Emalje og glas tåler mere. Tør altid efter med en tør klud, så der ikke står striber tilbage.
En whiteboard tavle er ikke altid det rigtige møbel. Skal du primært hænge ting op, er en opslagstavle i kork eller filt billigere og lettere at sætte nåle i. Skal børnene tegne, støver kridt, mens whiteboardtusch kan give pletter på tøj og vægge — vælg efter, hvad der generer mindst hos jer.
Der findes også kombinationer: tavler med en whiteboardside og en korkside, eller magnetiske glastavler, der fungerer som en diskret opslagstavle i et køkken. Whiteboardfolie og tavlemaling kan dække en hel væg, men de giver næsten aldrig en overflade, der tørrer lige så rent af som en rigtig tavle, og de er svære at fjerne igen.
De billigste whiteboard tavler er melamin eller tyndt lakeret stål i en let ramme, ofte i mindre formater. De er brugbare til en indkøbsseddel eller en madplan, men tåler ikke daglig skrivning i årevis. I mellemklassen får du typisk en ordentlig lakeret stålplade, en aluminiumsramme med metalhjørner og et ophæng, der duer.
Betaler du mere, går pengene som regel til emaljeret overflade, større formater, drejbare stativer og en holdbarhed, der først viser sig efter nogle år. Vurdér det efter brug: en tavle, der bruges en gang om måneden, behøver ikke emalje. En tavle, der bruges hver dag af flere personer, koster mere i det lange løb, hvis du vælger den billigste.
Gengangerne er værd at kende, inden du bestiller:
Lys er den oversete faktor. En blank whiteboardflade spejler både vinduer og lamper, og sidder tavlen over for et vindue, kan halvdelen af fladen være ulæselig midt på dagen. Hæng den hellere på samme væg som vinduet eller på en væg uden direkte modlys. Matte overflader spejler mindre end glas.
Højden bør passe til dem, der skriver. En tavle, der hænger for højt, bruger man kun den nederste tredjedel af. Skal børn kunne nå den, så hæng den lavere, end du selv ville vælge — og husk, at underkanten skal være fri, så en tuschholder kan sidde der.
En whiteboard tavle er et af de få møbler, hvor slid ikke kan repareres: bliver overfladen ridset eller mat, kan den ikke lakeres om med et brugbart resultat. Derfor er det valget af overflade, ikke vedligeholdelsen, der afgør levetiden. Til gengæld kan rammer, hjul og tuschholdere ofte skiftes, og på mobile tavler er hjulene den del, der først går i stykker.
Kig efter, om producenten oplyser garanti på selve skrivefladen — det gør flere af de mærker, der laver emaljerede tavler til skoler og kontorer. Det siger ofte mere om kvaliteten end produktbeskrivelsen gør. Sammenlign derefter priserne på de tavler, der har den overflade og det format, du reelt har brug for.